Lørdag kl. 17.40
Store Scene
Folkeklubben
Når Folkeklubben rammer Samsø Festival i 2024, er det et band i absolut topform. Med albummet Mere end en klub har Klubben fyldt både festivalpladser og spillesteder landet over og cementeret sin position som et af de mest ambitiøse fænomener på den danske musikscene.
Gruppen fik sit brede gennembrud med “Fedterøv”, Suspekt-samarbejdet “Danmark / Danmarksfilm” og “Men ikke endnu en vinter”. Pladerne Sort Tulipan og Børn af den tabte tid sendte Klubben direkte ind som nr. 1 på albumhitlisten, og pludselig var forsamlingshuse og klubber skiftet ud med en udsolgt KB Hallen og store koncerter kongeriget rundt.
Folkeklubben er Kjartan Arngrims poetiske tekster, Rasmus Jusjongs bankende rytme og Rasmus Dalls drømmende guitarspil. Glæd dig til at blive en del af klubben, når publikum og orkester i fællesskab får Samsø til at svinge i takt.
Kunstnerens hjemmeside