Danmarks hyggeligste FESTIVAL

​(7. oktober 2022)

Klar til 2023

Forberedelserne til Samsø Festival 2023 er i gang, og Samsø Festivals bestyrelse indkalder hermed til ordinær generalforsamling.


Fredag den 4. november 2022, kl. 20.00
Flinchs hotel, Langgade 23, ,Tranebjerg, 8305 Samsø

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Valg til bestyrelsen
  5. Valg af 3 suppleanter
  6. Valg af revisor
  7. Valg af bilagskontrollanter
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt


Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage
før afholdelsen, dvs. den 28. oktober 2022. Forslag rettes til info@samfest.dk

Kontingent for 01.10.2022-30.09.2023 skal være betalt forud for at opnå stemmeret ved generalforsamlingen (og kan ikke betales ved indgangen).

Blandt dem, der har indbetalt kontingent inden generalforsamlingen, trækkes der lod om følgende
gevinster:

  1. præmie: gavekort på 1.000 kr.
  2. præmie: gavekort på 500 kr.
  3. præmie: gavekort på 250 kr.

Gavekortene kan bruges i festivalens salgssteder i uge 29 2023.

​(24. juli 2022)

Tak, tak og tak for denne gang

Samsø Festival 2022 er vel overstået – bogstaveligt talt med et brag af et festfyrværkeri lørdag aften.

  • TAK til de mange glade festivalgæster, som endnu en gang bidrog til at gøre Samsø Festival til Danmarks hyggeligste.
  • TAK til de optrædende for en perlerække af stjernestunder; for eftertænksomme og afslappende koncerter, for morsom stand-up og for at fyre op under festen og sætte gang i danseskoene.
  • TAK især til de virkelig mange frivillige, som er en uundværlig del af Samsø Festival. Uden jer var der ingen fest!


Vi ses i uge 29, 2023!


​(21. juli 2022)

Vinderne af årets talentkonkurrence er fundet!

  • TAK  til alle jer, der har været med til at starte Danmarks hyggeligste festival på den allerbedste måde. Vi er rigtig godt i gang, og vinderne af årets talentkonkurrence er fundet.

  1. Bonad
  2. Red Relations
  3. Wantate

Tak til alle konkurrencedeltagere og det veloplagte publikum.

sold_out

(18 juli 2022)

Partoutbilletter udsolgt!

Vi er SÅ tæt på! Danmarks hyggeliste fest starter lige om lidt, og vi kan næsten ikke vente.

Partoutbilletterne er udsolgt, men der er stadig nogle få dagsbilletter tilbage!

Fra og med tirsdag den 19. juli er billetsalg via Tickemaster lukket. De sidste dagsbilletter kan købes i billetvognen på festivalpladsen på de pågældende dage.

Pas godt på jer selv og hinanden og husk at drikke rigeligt vand. Vi ses til masser af sol, masser af god musik og masser af hygge!

hop

chipikon

(8. maj 2022)

Samsø Festival bliver kontantløs

Samsø Festival vil IKKE under festivalen 2022 modtage kontanter i vores barer og boder, MEN har du kontanter med, vil der være mulighed for at indsætte dem på dit chiparmbånd i vores Tank-op-bod ved Tjek-in/Billetten, så kan armbåndene bruges på samme måde som dit Dankort, i alle Festivalens egne barer og boder.

Har du ikke armbånd på, kan du få udleveret et Kontantkort.

HUSK vi modtager alle slags betalingskort i Samsø Festivals barer og boder

Vores flaskebod er også kontantløs, her vil du få en bon, som du kan aflevere i Tank-op-boden. De vil indsætte dit pantbeløb på dit armbånd eller dit Dankort (der udbetales IKKE kontanter).

Du kan få udbetalt dit indestående på kortet ved at gå til Tank-op-boden ved Tjek-in/Billetten, her vil din restsaldo blive overført til dit Dankort (vi udbetaler IKKE kontanter).

Glemte du at hæve din restsaldo på kortet, kan du udfylde formularen, der ligger på samfest.dk under kontakt, og vi vil overføre beløbet til din konto, der vil dog være et gebyr på 25,- kr. Dette skal ske INDEN den 31. august 2022, herefter tilfalder restsaldo på kortet/chip Samsø Festival.

Læs mere om det kontantløse Samsø Festival

(13. april 2022)

Er I klar derude?

Påskevejret lugter af sommer, og til sommer skal pladsen på Danmarks Hyggeligste igen fyldes med alle jer glade festivalfolk. I morgen kl. 14 præsenteres programmet for alle tre scener i Sejlerstuen i Ballen. Kom og hyg med os, hør, hvad Kirsten har booket, og hvilke spændende kunstnere, der optræder i Garagen. Programmet er selvfølgelig også lagt ud her på siden.

Har du endnu ikke købt billet, så husk at prisen stiger på fredag. Har du lyst til ekstra oplevelser og at opleve sammenholdet og hyggen blandt vores frivillige, så læs mere på www.samfest.dk om at blive frivillig og en del af fællesskabet..

Hyggehilsen fra alle os på Danmarks Hyggeligste.

​(14. februar 2022)

Samsø Festival er for hele familien – også for de mindste

​​

Se programmet for de mindste ...

(8. februar 2022)

Er I dér!? Det fulde program til Samsø Festival offentliggøres Skærtorsdag den 14. april! Men masser af kunstnere har allerede meldt deres ankomst ...

Glæd dig til

Benjamin Hav & Familien

Det vildeste band

Disco Dasco med Swingtime

Dizzy Mizz Lizzy

Donkey Sound

Dopha

Drew Sycamore

GNAGS
Hardinger Band

Hjalmer

Italo Brothers

Ivan Pedersen Koncerband

Jacob Dinesen

Jonah Blacksmith

Joyce

Jung

Kato

Love Shop

Mads Langer

Magtens korridorer

MGP 2022

Pauline

Poul Krebs

The Powls

Rasmus Bjerg

Rasmus Seebach

Rasmus Walter

Rosa fra Rouladegade

Samsø Pink Floyd

Statisk

Svenstrup & Vendelboe

Tobias Rahim

Ude af Kontrol

Undertekst

Se hele programmet her

(14. oktober 2021)

Samsø Festival indkalder til generalforsamling

Samsø Festival indkalder hermed til ordinær generalforsamling til afholdelse på

Flinchs Hotel
fredag den 5. november 2021

kl. 20.00

Dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Aflæggelse af regnskab
4. Valg til bestyrelsen
5. Valg af 3 suppleanter
6. Valg af revisor
7. Valg af bilagskontrollanter
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage (22. oktober) før afholdelsen. Bedes sendt til info@samfest.dk

Kontingent for 01.10.2021-30.09.2022 skal være betalt forud for generalforsamlingen for at opnå stemmeret (kan ikke betales ved indgangen).

Blandt dem, der har indbetalt kontingent den 31.10.2021, trækkes lod om følgende gevinster:

1. præmie: gavekort på 1.000 kr.
2. præmie: gavekort på 500 kr.
3. præmie: gavekort på 250 kr.

Gavekortene kan bruges i festivalens salgssteder i uge 29 2022.

Med hyggelig hilsen
Bestyrelsen Samsø Festival

​Kære alle festival venner.

Så er billetsalg til Danmarks hyggeligste startet. Da mange har valgt at overføre billetter fra 2020 og 2021 er der ikke så mange til salg som der plejer.

Hvis du vil være sikker på at komme med til musik, sol, strand og vand lige midt i Danmark, så skynd dig ind på Ticketmaster og køb  billetten inden din nabo :)

Festivalen fik for nogle uger siden kompensation fra 2020, og alle regninger fra leverandører og musikere er betalt. Vi håber selvfølgelig også på kompensation for 2021 og håber, at det går lidt hurtigere end 2020.

Onsdag i uge 29 afholdte vi et lille arrangement for vores skønne medhjælpere, for uden alle vores dejlige medhjælpere kan vi ikke holde fest for jer. Der dukkede ca. 300 op på solskinsøen midt i Kattegat, og de hyggede sig med god mad, kolde øl, musik og slutteligt et festfyrværkeri, som lyste nattehimlen op. 

(4. maj 2021)

Danmarks hyggeligste 2021 er AFLYST!

Endelig kom den længe ventede udmelding fra politisk side vedrørende ​afvikling af festivaler i 2021.

Desværre må vi aflyse Danmarks hyggeligste 2021. Det er ikke muligt at gennemføre festivalen med de retningslinjer og restriktioner, der er udstukket.

Vi har ventet længe på denne udmelding, og vi må desværre udtrykke skuffelse over den politiske proces. Det har ikke været og er ikke holdbart – hverken for gæster, leverandører, hjælpere eller andre festivalarrangører – at leve med uvisheden så længe. Slet ikke, fordi vi festivalarrangører og Dansk Live igennem mange måneder er kommet med forslag til, hvordan forskellige alternativer kunne afprøves.

Endnu en aflysning er en alvorlig situation for os, og den vil også have betydelige konsekvenser for kunstnere, leverandører, de frivillige foreninger, kulturpartnere, virksomheder og organisationer. Mange af disse aktører er i forvejen meget hårdt ramt. To års aflysninger i træk vil utvivlsomt sætte endnu flere spor i kulturlivet.

Det er så trist, at vi igen skal undvære jer ​– tænk, at vi skal undvære jer alle to år i streg ...

Vi vender hurtigst muligt tilbage vedrørende mulighed for overførsel af købte billetter til 2022 – eller refusion af den købte billet. Det praktiske skal vi lige have helt på plads. Vi håber på forståelse. Vi håber også på, at så mange som muligt vil overføre billetten til 2022. Det er en god måde at hjælpe os på.

Tak for jeres støtte, pas godt på jer selv og hinanden

Vi ses i uge 29, 2022

FØLG MED PÅ FACEBOOK​

ÅBNINGSTIDER

Adresse:
​Samsø Festival Forening
​Strandskoven 7C
​8305 Samsø
​info@samfest.dk

CVR: 17 87 79 84

Telefon: 86 59 18 15
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00-18.00
Kontoret:

Fredag 10.00-15.30

GLEMTE SAGER

Mistede ejendele på Samsø Festival bliver indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 87 92 14 48