Legepladsen

Legepladsen er et område ved bodgaderne, skabt for dem, der trænger til en pause fra musikken, eller som bare har lyst til at slappe af med de mindste. Alle børn og barnlige sjæle er velkomne.

De største trækplastre hos Legepladsen er ansigtsmalerne, som er fantastisk dygtige til både at male og til at snakke med børnene, og så de små High Jump-trampoliner.

Legepladsen er åben:

Tirsdag: 15:00-18:00

Onsdag: 12:30-19:00

Torsdag: 11:00-18:30

Fredag: 11:00-18:30

Lørdag: 11:00-18:30

Ansigtsmaling

Børn og voksne i alle aldre er velkomne til at kigge forbi vores område og få malet deres ansigter. Der sidder altid skønne medhjælpere klar til at opfylde dine ønsker - eller hjælpe dig på vej med idéer til hvad du kan blive malet som.

Tegnekonkurrence

Hvert år er der i løbet af festivaldagene en tegnekonkurrence for børn op til 12 år. Tegningerne bliver vurderet på bl.a. motiv, festivalstemning, og hvor flotte de er. Tegningerne skal afleveres i den store røde postkasse, og vinderen trækkes lørdag kl. 10.00, hvor festivalens avis vil være til stede for at tage billeder af og interviewe vinderen.


Præmien består af et gavekort på 500 kroner til festivalens boder.

​​Tegnestation

Der er altid papir og blyanter til rådighed ved et af vores borde. Og hvis du alligevel har lyst til at tegne, hvorfor så ikke skrive dit navn og dine forældres telefonnummer på bagsiden og deltage i årets tegnekonkurrence?

Hårfletning

Vores søde medhjælpere er rigtig dygtige til at flette hår. Så kom forbi og få en hyggelig pause hos os, hvor du får sat håret. Vi har som regel en god idé til, hvor elastikkerne og hårnålene skal placeres.

Skattejagt

Onsdag, torsdag, fredag og lørdag er der festival-skattejagt med dagens ord. Du skal ud på festivalen og lede efter bogstaver, som er placeret på fx et bord, under disken på en bod eller højt oppe på en lygtepæl. Alle bogstaverne vil være markeret med et festival-logo nedenunder. Når du har samlet alle dagens bogstaver, skal du bagefter gætte dagens ord. Psst! Du må gerne få hjælp af dine forældre til at løse gåden. Ved Legepladsen vil du få udleveret et stykke papir, hvorpå du skal skrive dagens ord samt dit navn og dine forældres telefonnummer.

Hver dag er der en præmie, som består af et gavekort på 100 kroner til festivalens boder. Vinderen trækkes blandt de rigtige svar hver dag kl. 14.00.

Sandkasse

Vi har en skøn sandkasse til de små, som skaber både glæde og opfordrer til kreativ leg med sandkager, flotte slotte og håndaftryk. Det kan også give en pause i skyggen, hvor børnene sidder og nyder at mærke sandet i deres hænder.

​Legekøkken

I vores køkken er der både ovn og komfur, hvor børnene kan lave de dejligste fantasi-retter. De vil nok også gerne dele deres kreationer med venner og familie ved at servere dem på de tilhørende børneborde og børnestole i området.

​Balloner

Kom forbi Legepladsen og lad de mindste føle festivalstemningen i form af farverige balloner i flotte farver. Og måske er i heldige, at Ballonmanden kigger forbi og former de flotteste balloner til jer.

Stenmaling

Ved et af vores borde vil der være tuscher og sten til rådighed, som du kan male på. Om du vil farve hele stenen den samme farve, male vores flotte Samsø Festival-logo eller et bæger popcorn er helt op til dig. Du må også meget gerne tage din egen sten med.


Fotoboks med dyr

Husk at få dine forældre til at tage et billede af dig i vores fotoboks. Skal du være en festival-løve? Eller måske en sød kanin?


Spil og legetøj

For de lidt ældre er der i samarbejde med Legeakademiet havespil i området. Kom og øv dig i at balancere på stylter, ram målet med ærteposer eller noget helt tredje. Der er masser af spil og legetøj at vælge imellem.

ÅBNINGSTIDER

Adresse:
​Samsø Festival Forening
​Strandskoven 7C
​8305 Samsø
​info@samfest.dk

CVR: 17 87 79 84

Telefon: 86 59 18 15
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00-18.00
Kontoret:

Fredag 10.00-15.30

GLEMTE SAGER

Mistede ejendele på Samsø Festival bliver indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 87 92 14 48