Lørdag kl. 16.00
Forsamlingshuset
Karl Kristian
Karl Kristian fra Hvide Sande spejler sin musik og tekster i det jordnære. Med inspiration fra egnsfæller og ikoner som Johnny Madsen og Allan Olsen skriver Karl Kristian sig direkte ind i en folkekær tradition af trubadourer, som formår at formidle små åbenbaringer gennem dagligdagens trummerum.
Tesktuniverset runger som et ekko af Sebastians poetiske lyrik, mens selve musikken har et mere moderne islæt, der skaber associationer til Tue West. Med Karl Kristian er de danske digte igen at finde i populærmusikken.
Sangen ”Hvide Sande” indledes med ordene ”et skib kommer hjem ...” og det er netop, hvad Karl Kristian er. Vendt tilbage til sine rødder. En opvækst i den lille vestjyske fiskerby mellem hav og fjord har formet Karl Kristian som musiker og hjulpet det nye talent til at finde sin plads på den danske musikscene.
Kunstnerens hjemmeside