Onsdag kl. 13.00

Forsamlingshuset

​​South of Limbo

​South of Limbo er et engelsksproget synthpop-band fra Middelfart. Bandnavnet beskriver den følelse drengene får, når de skriver og spiller sammen, og som de bestræber sig på at videregive til publikum: Et afbræk i hverdagen og en udfordring af den blå melankoli.

Bag South of Limbo står Robin, Thomas, Jeppe og Marc. Fire venner, som fandt en stemme og en drivkraft gennem det kreative. I studiet Vibe Factory er et tæt samarbejde opblomstret. Her arbejder bandet på den musik, der definerer South of Limbo i fremtiden sammen med den anerkendte producer Jakob Winther.

Orkestret sætter en stor ære i gennemtænkte og energiske liveshows. De kunne blandt andet opleves på SPOT Festival 2023 og 2024, de var med som support på Barselonas efterårstour, og de er support
på Kalasets udsolgte Store Vega-show.

Onsdag kl. 14.00

Forsamlingshuset

​​Strangers in Town

​Strangers In Town er et dansk popband fra Svendborg, der blev dannet i 2015. Bandet har spillet på adskillige festivaler i Danmark, inklusive Langelandsfestival, Danmarks Dejligste og Tinderbox Band Battle, hvor de nåede til finalerunden. Deres unikke lyd kombinerer elementer af rock og country med 80'ernes poptraditioner og skaber en energisk og dansabel stil.

Bandet har en forfriskende tilgang til popmusik, hvor deres musik skaber en helstøbt lyd, der går lige i hjertet på publikum. Deres sange er fyldt med ørehængende melodier og inspirerende tekster, der er med til at danne et nærværende og engagerende liveshow, og publikum kan forvente en musikalsk oplevelse fyldt med sjæl og spilleglæde, når Strangers In Town indtager scenen.

Strangers In Town skuffer ikke, når de indtager scenen. Deres engagerende og energiske liveshow sætter gang i ethvert publikum og skaber en uforglemmelig oplevelse. Så hvis du er på udkig efter et band, der kan skabe en musikalsk fest, så er Strangers In Town det perfekte valg.

Onsdag kl. 15.00

Forsamlingshuset

​​STORFØLT

​STORFØLT spiller stemningsfyldt rock, og de udfordrer øregangene med deres storladne og skrøbelige udtryk i et univers præget af inderlighed, ærlighed og mystik. Den gode melodi er i centrum, og der bliver stukket dybt til følelserne hos lytteren.

Bandet skaber tilstedeværelse og refleksion både på scenen og i musikken.

Det tre mand store band henter inspiration fra 80´ernes synthpop og udforsker det mere rockede og til tider dystre lydunivers. Teksterne afspejler livets op- og nedture, håbet og det håbløse, hvor de store følelser er på spil.

Onsdag kl. 16.00

Forsamlingshuset

​​Thomas Blum

Thomas Blum er en dansksproget popartist, som skriver jordnære og indlevende tekster. Han har sine musikalske rødder i funken.

Han har de sidste år haft en voksende succes på de sociale medier. Med over 10.000 følgere på Instagram har der været stor efterspørgsel på Thomas Blum og hans musik og liveshow.

​Onsdag kl. 17.00

Forsamlingshuset

​​Jasmin Road

Jasmin Road er en energisk liveoplevelse, der kombinerer rå lyd med passioneret vokal og dansable sange, som udforsker forskellige faser af ungdomslivet.

Det dynamiske band fra Aarhus har til hensigt at skabe en følelsesladet fest fyldt med farver for deres publikum! M opsluges af musikkens univers og kan midlertidigt lægge den materielle verden på hylden. 

Bandet blev dannet i 2020 og blev fuldtalligt i 2022. gruppen bevæger sig inden for et pop-rock-lydunivers, hvor de også lader sig inspirere af funkens rytmer. Sangene bliver skabt gennem en kollektiv proces med fokus på at frembringe det, de elsker mest: En forførende lyd, der når ud over scenekanten og indfanger publikum.

ÅBNINGSTIDER

Adresse:
​Samsø Festival Forening
​Strandskoven 7C
​8305 Samsø
​info@samfest.dk

CVR: 17 87 79 84

Telefon: 86 59 18 15
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00-18.00
Kontoret:

Fredag 10.00-15.30

GLEMTE SAGER

Mistede ejendele på Samsø Festival bliver indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 87 92 14 48