Torsdag kl. 12.30
Store Scene
Sanne Salomonsen feat. Electric Guitars
Når Danmarks Rockmama nr. 1 denne gang gæster Samsø Festival er det sammen med de to guitar-ekvilibrister, Mika Vandborg og Søren Andersen, bedre kendt som Electric Guitars – Danmarks mest rockede rockband.
Koncerten byder først og fremmest på sange fra den del af Sanne Salomonsens fantastiske bagkatalog, hvor rocken står øverst, og konstellationen med Sanne, Søren og Mika er et ”match made in heaven” for fans af Classic Rock og Sannes mest rockede sange.
Glæd dig til at blive rocket godt og grundigt igennem, når Salomonsen, Vandborg og Andersen finder hinanden på scenen i en perfekt harmoneret storm af energi, som publikum ikke kan undgå at blive hvirvlet ind i.
Kunstnerens hjemmeside