Lørdag kl. 15.00
Store Scene
Bellami
Bellami-drengene Mikkel ’Ørva’ og Hans Fagt har gendannet Kim Larsens Bellami.
Nu er de klar med et opdateret Bellami tilsat Jan ’Lune’ Carlsen – den bedste forsanger, man kan tænke sig til opgaven. De fortolker Kim Larsens fænomenale univers i et fabelagtigt show – troværdigt og originalt, som kun ægte Bellami’er kan.
I 1983 udkom Kim Larsens album Midt om Natten, der gik hen og blev det bedst sælgende album i Danmarkshistorien. Bellami sætter udvalgte perler fra dette ikoniske album sammen med et af Bellamis bedste album Forklædt som voksen, plus alle de øvrige, uundgåelige Kim Larsen-evergreens.
Det bliver et brag af en 40-års jubilæumsfejring, når det gendannede Bellami tager publikum med tilbage til 80’erne og spiller sangene, som de blev skrevet i sin tid.
Kunstnerens hjemmeside