KONFERENCIERER

Samsø Festival kan bryste sig af at have to af landets allerbedste konferencierer til at tage sig af Danmarks hyggeligste publikum

Store Scene: Frank Megabody

world2

​​

En stor scene kræver en stor mand. Derfor har Samsø Festival sikret sig en af Danmarks mest potente konferencierer til at skabe den helt rigtige stemning på Store Scene.

Frank Megabody er navnet og han har været med siden Samsø Festival tog sine spæde skridt først i 90erne. Når man siger Samsø Festival, siger man derfor også Frank M., der med sine farverige hawaii-skjorter og smittende karisma altid er en oplevelse værd.

Gennem årene har Frank opbygget en beundringsværdig rutine, som gør, at han med sikker stemme kan råbe selv det mest tømmermændsplagede publikum op en fredelig torsdag morgen.

Stilen er ikke hård, men blot retfærdig, og bliver tonen indimellem en anelse ironisk, kan man være sikker på, at Frank mener det godt. Kærligheden til musikken og de store oplevelser, den kan give os, er nemlig det bærende for Frank, som vil gøre alt for, at vi fatter pointen: At Samsø Festival udelukkende er Danmarks Hyggeligste i kraft af sit fantastiske publikum.

Megabodys styrke er netop at iscenesætte både de optrædende og publikum, så der kan opstå en gensidig følelse af samhørighed og entusiasme – og dermed lægger han gang på gang grunden til fantastiske oplevelser på Store Scene.​

Rullen: Claus Reiss

world2

Claus Reiss er komiker og har været konferencier på Rullen i en årrække. Som indfødt samsing vinker han til alle biler – for en sikkerheds skyld. Og nå, ja, så spiller han sækkepibe. Nogle gange på Rullen, andre gange i frit fald med faldskærm på ryggen.

Det er en scenevant herre, der tager hånd om de optrædende og om publikum. Når han ikke lige besøger sin hjemstavn, Samsø, er han stand up-komiker, og han er ligeså rap i replikken som på sækkepiben.

Claus styrer slagets gang på Samsø Festivals teltscene med overblik og en til tider kærligt revsende hånd. Ingen i teltet kan vide sig sikker fra en rap bemærkning, Tilbage står kun det ældgamle spørgsmål: Hvad har han på under kilten?​

SAMSØ FESTIVAL

Marsk Stigsvej 20
8305 Samsø

Telefon: 8659 1815

E-mail: info@samfest.dk

ÅBNINGSTIDER

Telefon:
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00 - 18.00

Kontoret:

Fredag 10.00 - 15.30​

GLEMTE SAGER

Skulle du være så uheldig at mistet nogle ejendele på Samsø Festival, så bliver alt hvad vi finder indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 8792 1448.​