For de mindst 2017

Samsø Festival har underholdning for hele familien. Her kan du læse om tilbuddene til de yngste gæster.

Du kommer videre til gruppernes egne hjemmesider ved at trykke på billederne nedenfor.​

​Ann & Aberne

Ann og aberne understreger det faktum, at Samsø Festival er for hele familien. Faktisk er Ann og hendes velspillende abedrenge mest for de mindste. Men forældre og bedsteforældre er selvfølgelig også inviteret med.

Alle hopper, klapper og synger med, for hele kroppen er i gang, når der er dansefest, og Ann synger for. Men der er også udsigt til masser af gode historier og frem for alt skæg og ballade.

Det er legende og levende musik for de mindste, som inkluderer publikum og indbyder til fest i børnehøjde, men samtidig sætter fut under kreativiteten og fantasien – hos alle aldersgrupper.

Kunstnerens hjemmeside

​MGP

MGP er for længst blevet et stort fænomen blandt de yngste, og mon ikke deres forældre synger med på de mange hit, der er blevet skabt i MGP-regi gennem tidens løb.

Det er en fornøjelse, at Samsø Festival igen i år kan præsentere morgendagens stjerner, når nogle af de bedste fra årets MGP går på scenen – bl.a. årets vinder Bastian!

Så der' 'Frikvarter' ...

Der bliver danset, sunget og festet igennem, når de yngste giver den gas sammen deres voksne i Rullen.

Kunstnerens hjemmeside

Disco Dasco med Swingtime

Disco Dasco med Swingtime byder endnu engang op til dansefest i Rullen Og alle kan være med. Den energiske og populære instruktør, Elisabeth Dalsgaard fra Swingtime, fører an til alle de seje dansehit, så der er garanti for sved på panden, smil på læben og højt humør.

Det er fjerde gang, der er disco dasco på Samsø Festival, og under mottoet ‘byd livet op til dans’ er det med garanti, der bliver danset igennem.

Kom og dans med vennerne, med mor og far eller kom bare alene. Der er fælles dansefest, og alle kan være med. Uanset alder og niveau.​

Kunstnerens hjemmeside

Legeministeriet

Legeministeriet er skabt for dem, der trænger til en pause fra musikken, eller som bare har lyst til at slappe af med de mindste. Alle børn og barnlige sjæle er velkomne.


Her kan du jonglere eller balancere på stylter. Der er balancelabyrint, molboski og meget andet. Du kan lege med frisbee, kastespil og bolde af forskellig art, eller du kan dyste mod andre i tallerkenspil, bordcurling og meget, meget mere.

Alt er gratis til rådelighed. Du kan lege alene eller sammen med dine venner. Legeministeriet passer på legeaktiviteterne og Samsø Festivals hoppeborg, men det er selvfølgelig forældrenes opgave at passe på ungerne. Der er legeaktiviteter og spil for unge som ældre, og det er med garanti, at både din krop og dine lattermuskler bliver rørt.​

​Tonny Trifolikum

Tonny Trifolikum har underholdt på Samsø Festival i årevis, og han fortsætter med at tryllebinde store og små, når han slår teltdugen til side og byder indenfor i det allermindste lille cirkus, Cirkus Mondo.

Publikum vil opleve alt fra trylleri og sort magi til sang, stokkeakrobatik, smidighedsdressur og mavedans, når Tonny Trifolikum, flankeret af Frank Thierry, Kate Thierry og Jan Showie, åbner forestillingen med klovneri i de helt rette mængder.

Det lille, stribede cirkustelt findes i børneområdet, og der er forestillinger på følgende tidspunker:

Torsdag:

Kl. 17.15

Fredag:
Kl. 13.00
Kl. 15.00
Kl. 17.15

Lørdag:
Kl. 14.00
Kl. 16.00

Velkommen til Tonnys tossede og utrolige verden.

Kunstnerens hjemmeside

SAMSØ FESTIVAL

Marsk Stigsvej 20
8305 Samsø

Telefon: 8659 1815

E-mail: info@samfest.dk

ÅBNINGSTIDER

Telefon:
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00 - 18.00

Kontoret:

Fredag 10.00 - 15.30​

GLEMTE SAGER

Skulle du være så uheldig at mistet nogle ejendele på Samsø Festival, så bliver alt hvad vi finder indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 8792 1448.​