Handicappet på Samsø Festival

FACILITETER

Samsø Festival har de seneste år forsøgt at indrette de mest nødvendige faciliteter for at handicappede kan føle sig velkommen på festivalen.

Ved køb af handicapbillet omfatter faciliteterne:

  • P-plads tæt ved indgang, begrænset pladser
  • Handicaptoilet og -bad med egen nøgle
  • Mulighed for at medtage en handicaphjælper

For at vi kan tilbyde al den hjælp, vi har mulighed for til dit ophold, vil vi gerne i kontakt med dig for at få mere detaljerede oplysninger om dit handicap og specielle behov.

Køber du den specielle handicapbillet, får vi dine kontaktoplysninger og kan kontakte dig.

Påtænker du at købe en anden billettype, bedes du henvende dig på mail kontoret@samfest.dk, for at vi kan hjælpe dig så godt som muligt.

P-plads og teltplads ligger i samme område, og det er derfor muligt at have bil nær teltet, hvis der er behov for det.

Der er adgang til strøm i området.

Biler skal være forsynet med handicapskilt for at få adgang til området.

Hvis der ønskes medbragt campingvogn, skal der købes en campingvognplads.

I parkerings- og teltområdet er der opstillet aflåst handicaptoilet og -badevogn.

Køb af handicapbillet inkluderer en nøgle, der giver adgang til handicaptoilet og -badevogn, og der tilbagebetales kr. 100,00,- ved aflevering af nøgle inden afrejse.

Køber du en anden billettype, kan der rekvireres nøgle mod betaling af depositum på kr. 100,00,-, der ligeledes tilbagebetales ved aflevering af nøgle inden afrejse.

På selve festivalpladsen findes også handicaptoilet. Det er åbent for alle, men handicappede har fortrindsret.

Der er ligeledes etableret en mindre udsigstplads med siddepladser og adgang for kørestole.

Alle og især kørestolsbrugere skal være opmærksomme på, at området er ujævnt, og at det kan være svært at komme rundt overalt.

Der er kørefast grusbelagt stiforbindelse fra handicapområdet til festivalpladsen.

BILLET OG PRIS

Handicappede betaler fuld pris, men Samsø Festival tilbyder en særlig 'handicapbillet', som er en kombibillet.


Billetten giver adgang for en handicappet person med en hjælper alle fire festivaldage, adgang til P-plads og teltplads (evt. plads til campingvogn købes særskilt) samt depositum for nøgle til handicap toilet og bad. (kr. 100,00,- tilbagebetales ved aflevering af nøgle).

Hjælperen kan skifte under opholdet, men der gives kun adgang til festivalpladsen for en hjælper ad gangen.

Der kan ikke købes hjælperbillet til særpris til mere end en hjælper.

Børn under 13 år ifølge med voksen handicappet eller voksen hjælper har gratis adgang. Børn under 13 år skal altid være ledsaget af voksen.

Der er adgang til handicapområdet fra tirsdag den 14/7 2020 kl. 8:00 til søndag den 19/7 2020 kl. 14:00.

Den handicappede køber billet via de ordinære salgs kanaler, og billetten til hjælper købes ligeledes på Ticketmaster.

RABAT TIL LEDSAGER

Der er mulighed for, at du kan få din hjælper med til festival gratis. Det kræver, at du ansøger din kommune om en billet til din hjælper efter Servicelovens § 45 stk. 5 og § 97 stk. 7, her er der hjemmel for tilskud til billetten.

Læs mere på retsinformation.dk

LEDSAGERKORT

Det er ikke et krav på Samsø Festival, men kortet giver rabat til en række kulturinstitutioner, seværdigheder og attraktioner.

Læs mere på www.handicap.dk

ÅBNINGSTIDER

Adresse:
​Samsø Festival Forening
​Strandskoven 7C
​8305 Samsø
​info@samfest.dk

CVR: 17 87 79 84

Telefon: 86 59 18 15
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00-18.00
Kontoret:

Fredag 10.00-15.30

GLEMTE SAGER

Mistede ejendele på Samsø Festival bliver indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 87 92 14 48