Dansk Live & Against Drugs

quote Danske Festivaler fortsætter samarbejde med Dansk Live og sundhedstyrelsen om kampagnerne Against Drugs og Mindre Druk Mere Fest.​

UNGE OG ALKOHOL

Tænk for to før du sender din teenager på festival.

Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival for første gang. Der er musik og fest i flere dage sammen med de bedste venner. Men der er også udfordringer. Alkohol er en af dem.

Derfor er det en god idé, hvis du som forælder tænker for jer begge to, før musikken starter, og taler med din teenager, om hvordan det bliver en god festival.

Tal om hvordan I undgår, at alkohol stopper festen, før den rigtig er begyndt.

På den måde får du sendt din teenager godt afsted på festival. Og I får begge chancen for at få det bedste ud af oplevelsen.

ULOVLIGE RUSMIDLER

Tal især også om ulovlige rusmidler og hvilke konsekvenser både indtag og overtrædelse kan have.

FORBERED DIG HER

Tænk for 2​
Gode råd til dig som forælder. Her kan du få gode råd til en snak om alkohol med din teenager, inden festivalen starter.

Ni gode råd til din teenagers festivaltur
Her kan du se vores ni gode råd til, hvordan din teenager får en god festival. Rådene er lige til at give videre.

God festival
Dansk Live

OM KAMPAGNEN

Dansk Live og sundhedsstyrelsen bag kampagnen Mindre druk Mere fest.

Indsatsen er målrettet unge festivalgæster, deres forældre og barpersonalet og vil være synlig på landets festivaler sommeren over.

Formålet er at gøre alle parter i stand til at håndtere unges alkoholforbrug forsvarligt, så alle får en god festivaloplevelse.

AGAINST DRUGS

Don’t let others speak your mind!

Tag dine holdninger med, når du tager på festival og går til koncert. Også dem om stoffer.

Det er ret enkelt, men alligevel svært at have modet til at stå ved og sige sin mening. Gør det alligevel. Ellers ender det med, at andre gør det for dig. Vi er imod stoffer. Hvad er du?

Dansklive.dk

STOFFER ER ULOVLIGE – OGSÅ PÅ FESTIVALER OG SPILLESTEDER

Stoffer er som i resten af samfundet ulovlige på de danske spillesteder og festivaler. Og overtrædelser vil blive straffet efter gældende lovgivning.

Afslører politiet dig med f.eks. en joint i lejren koster det nemt en bøde på flere tusinde kroner.
Husk også på at du kan straffes alene for at være i selskab med dem der indtager ulovlige rusmidler.

Det er farligt og asocialt at tage stoffer.

De giver en utilregnelig adfærd, der kan ødelægge festival- og koncertoplevelsen for dig selv og dine venner. Nyd derfor dine koncerter uden stoffer – og vær glad for, at du er en af dem, der har modet til at sige sin mening.

Her ud over medfører enhver afsløring af indtagelse og/eller indehavelse af ulovlige rusmidler klip af armbånd.


OM KAMPAGNEN

Dansk Live og sundhedsstyrelsen bag kampagnen Music Against Drugs.

Kampagnen er målrettet unge og er synlig på landets festivaler hen over sommeren og på spillesteder landet over fra september til og med november.

Formålet med kampagnen er at markere festivalernes og spillestedernes holdning til stoffer og derigennem være med til at skabe et miljø, hvor vi støtter de unge i at sige nej til stoffer.

Læs om Music Against Drugs her: www.againstdrugs.dk

ÅBNINGSTIDER

Adresse:
​Samsø Festival Forening
​Strandskoven 7C
​8305 Samsø
​info@samfest.dk

CVR: 17 87 79 84

Telefon: 86 59 18 15
Besvares så vidt muligt dagligt
09.00-18.00
Kontoret:

Fredag 10.00-15.30

GLEMTE SAGER

Mistede ejendele på Samsø Festival bliver indleveret til politiet på Samsø. Politiet kan kontaktes på 87 92 14 48