Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen har for længst banket sit navn fast med syvtommer søm, og hendes position som hele Danmarks rock mama er urørlig. Hun har været på banen siden 70erne, hvor hun udgav sin første plade allerede som 17-årig. Sit egentlige gennembrud som energisk og karismatisk rock-sangerinde fik hun i 1980, hvor hun blev indlemmet i Sneakers.
Sangerinden, der om nogen, har ry for at være hundrede og ti procent til stede i sin musik, udgav sidste år albummet Unico. Her gør Sanne et imponerende comeback for sit eget vedkommende, men genopliver også den klassiske danske rockmusik i en grad, som de færreste havde troet muligt. I 2010 vender hun for alvor tilbage til scenen og blandt andet også til Samsø Festival.
Sanne er tilbage. Hun synger på dansk for første gang i tolv år, og hun leverer en præstation, der gør dig hel igen.