Nik og Jay
Nik og Jay har gang på gang bevist, at ingen modgang er for stor for to musikglade knægte fra Værløse. Det er en musikalsk duo. Det er et modefænomen. Det er... Nik og Jay, og de rammer Samsø med mere end 400.000 solgte skiver i kølvandet.
De har lavet tre plader, der alle har solgt platin af flere omgange. Superhittet "Lækker" lå nummer et på de danske clubcharts i mere end ni uger, og det ville gå få vidt at nævne de mange priser, Nik og Jay har modtaget siden 2002. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt de skyder en fest af fra scenen, har du aldrig set dem live!
De to danske popstjerner har bebudet en pause fra showbizz på ubestemt tid. De helliger sig familielivet, deres tøjdesign og andre sysler, men når Samsø lægger scene og publikum til, kommer Nik og Jay som kaldet. Det' for lækkert, lækkert, lækkert, lækkert...