Infernal

Infernal er efterhånden blevet fast inventar på Samsø Festival, og de mange fans bliver da heller ikke snydt i år. Duoen, som består af Paw Lagermann og Lina Rafn, spiller pop- og dancemusik i absolut verdensklasse. Det vidner bandets store internationale succes om. Siden, Infernal slog igennem i 1997, har de været kendt for en eksperimenterende stil. Senest har de kombineret dansevenlige clubtracks med mere poppede hooklines som i "Paris to Berlin". Akustiske instrumenter har altid indgået, som et element i Infernals dancemusik. I debutsinglen, "Sorti de l'Enfer", var det eksempelvis en sækkepibe, der rockede dansegulve overalt i verden.
Det er ingen hemmelighed, at Lina er blevet et endnu mere kendt ansigt, siden hun deltog som dommer i X-Factor. Nu er hun også blevet mor, så der er meget at fejre for sangerinden på et privat plan. Derudover barsler Infernal med et nyt album, hvilket nok vil glæde Samsø Festivals deltagere, der givetvis vil kunne nyde godt af den nye musik ved årets festival.
Den lille ny - altså pladen - får titlen Fall From Grace, og på deres hjemmeside lover Infernal, at der bliver tale om endnu mere super velproduceret popmusik. Med duoens første singleudspil "Love is All...", lyder det ikke bare lovende, men højst sandsynligt.