Der var engang for mange år siden……og det er ganske vist.

Året var 1989, det samme år, hvor evigt unge Birthe Kjær, vandt det danske MGP med sangen: ” Vi maler byen rød”. Og hvem har ikke danset til den? Og gør det stadig.

Nå, tilbage til fakta. Det var nu nok ikke den sang, der fik en initiativgruppe til at invitere alle foreninger på Samsø til et møde på Brundby Hotel, for at skabe interesse omkring opstart af en festival.

Det var nok mere for at få gang i kulturen og få folk til øen.

Mellem de indkaldte, sad der ca. 10 mennesker og ”flippede” ud over ini’tivet.
Se de var nemlig rigtige festivalfolk!

De havde allerede i flere år deltaget i forskellige festivaler i Danmark, men nok mest i Danmarks Smukkeste.
De vidste nok hvordan man lavede festival.
Og naturligvis blev samme 10 valgt til 1. bestyrelse i Samsø Festival.

1. bestyrelsesmøde blev holdt på selv samme hotel, idet at det nemlig var så smart, at ”krofatter” var blevet valgt i bestyrelsen. Men da regningen kom for ”ostemadderne” kunne man straks ud af budgettet, som der ikke var noget af, hurtigt se, at det var der ikke råd til. Møderne blev derefter afholdt på Kissers loft.
Da ”krofatter” opdagede at det ikke gav meget i hans kasse, trådte han ud af bestyrelsen.

Græsrødderne gik i gang, der skulle lejes toiletter til den forestående festival, og man skulle jo egentlig også have lagt et budget. Så man investerede i en regnskabsbog.

Budgetoverslaget landede på 500.000 kr. Hverken mere eller mindre. Entre blev sat til 200 kr. for 3 dages musik.

Man søgte forskellige sponsorater, og gik nærmest i chok af glæde, da Ceres meddelte, at de ville sponsorere 30.000 kr, og Burger Henning ville sponsorere 20.000. kr. Selvfølgelig mod, at de fik eneforhandlingen af deres varer.

Men der skulle flere penge i kassen, så man arrangerede et mega BANKOSPIL i Samsø Hallen, udelukkende med gevinster sponseret af de forretningsdrivende på øen.

Overskuddet blev talt sammen af en bestyrelse siddende i rundkreds på halgulvet, med hver især en stak mønter mellem benene. Man mener at kunne huske, at det gav et overskud på 10.000 kr.

Nu var musikken så godt som hjemme, og den blev derfor bestilt, bl.a. Michael Learns to Rock, Poul Dissing og Djurslandspillemændene.
Bemærk, at musikerne dengang, ikke forlangte depositum.

Skanderborg sendte et hold på 200 medhjælpere, som alle gav en god hånd med, både under opbygning og ikke mindst under afholdelse.

Festivalen blev bygget op af: Gaffatape og rafter og med brug af en vandpumpetang.

Medhjælperkøkkenet bestod af en reol og nogle gryder. Og dengang spiste musikerne sammen med medhjælperne. Ingen for høj og ingen for lav!!

Den STORE musikscene bestod af et murerstillads og så var der en teltscene.
Musikken spillede skiftevis på de to scener. Og de var så snedigt anbragt i forhold til hinanden, at man skulle passere baren for at høre musikken!!
Dengang var der 2 foreninger, der ydede en stor hjælp til festivalen. Nemlig Onsbjerg Borgerforening, som passede flaskeboden, og Samsø Rideklub, som solgte majs.
Flinchs hotel havde morgenmadsbod.

Det bestyrelsen kæmpede mest med, var folks fordomme overfor disse ”flippere” som nu skulle indtage øen.
Nu skulle man til at tage nøglerne ud af bilen når man parkerede og man skulle låse hoveddøren om natten!!
Selv samme Samsinge blev set køre rundt om festivalpladsen op til flere gange, eller sidde som gratister i Strandbakkerne, mens de nød deres medbragte drikkevarer og den gode musik.

Der var heldigvis også spredt opbakning, bl.a. sad Hemmingsen og samlede alle armbåndene ene mand, og kommunen indså, at man var nødt til at bevillige et toilet, så raketten ved kontorbygningerne blev sat op, og den står der endnu.
Og dele af de erhvervsdrivende bakkede også 100 % op om opgaven.

Festivalen blev afholdt i en hyggelig, intim atmosfære, med fest og god gang i det hele. Der var strålende solskin, og dejlig varmt. Måske var det allerede dengang at festivalen blev døbt DANMARKS HYGGELIGSTE.

Desværre gik der kludder i et eller andet med budgettet, for det holdt ikke. Man kom ud med et underskud på rundt regnet 118.000 kr.

Dette fik dog ikke nogen til at ”flippe” ud. Tværtimod.

Man bukker ikke under for lidt modgang på Samsø.
Nej, man kniber en vis legemsdel sammen og fortsætter.
Kommunen gav et tilskud på 50.000 kr. og et lån på... nå, det har man lykkeligvis glemt. Men ellers blev der indgået aftaler med kreditorerne, så alle var tilfredse.

Og festen fortsætter…..og jeg kan med stolthed sige, at den slet ikke er slut endnu. Men det kan du læse mere om andre steder her på sitet.