• Musik
  • Galleri
  • Praktisk
  • Billet
Kampagner
Unge & Alkohol
Against Drugs

GasolineGasoline

Gasoline er et rockband af den gamle skole. Nærmere bestemt er gruppen skolet af Gasolin, men det er ikke Kim Larsen, som er i front. Det  er derimod Line Münster-Swendsen. Det er også hende, som er stifter af gruppen, der tolker Gasolin-klassikere, og som består af fem kvinder. Det er ikke bare hvem som helst, men særdeles trænede musikere, der er tale om. De har optrådt i reklamer, i musicals og i bandsammenhæng over hele landet.

Der er et feminint og tidssvarende skær over Gasolines versioner af de velkendte sange. Fælles for dem er, at de leveres indfølt og med en kærlighed til musikken, som er sjældent set. De fem er Ditte Brodde (dr), Lisbeth Rysgaard (gt, v), Birgitte Bjørn (gt), Anette Bork (b) og Line Münster-Swendsen (v). "Kvinde min jeg elsker dig", får en helt ny betydning, når Gasoline indtager scenen.

Det er ikke første gang, Gasoline gæster Samsø Festival. Derfor tør vi godt love, at de nye twists på Gasolins sange kommer til at ramme festivalen som et brag af en fest. Bandets energiniveau sprænger alle rammer for festhumør, så er der garanteret "Masser af succes".

Gasoline spiller lørdag kl. 01.00 i Rullen - se hele programmet