• Musik
  • Galleri
  • Praktisk
  • Billet
Kampagner
Unge & Alkohol
Against Drugs

Den Danske MafiaDen Danske Mafia

Den Danske Mafia... Ja, sådan én findes faktisk. Den har ganske vist ikke noget med italienske forbrydere at gøre. Der er heller ikke tale om et hiphoporkester. Tværtimod er her tale om et heavy metal-band med et ganske særligt særkende. De er dedikerede til en af Danmarks gennem tiden højest profilerede kunstnere. Ingen ringere end John Mogensen. Efter eget udsagn serverer Den Danske Mafia "John Mogensen in Rock". De spiller John Mogensen-sange tilsat en stor dosis heavy.
 
Gruppen består af tre rutinerede musikere. Imellem sig har de udgivet otte albums i forskellige bands, og to af gruppens medlemmer har turneret med de legendariske heavy rockere i ZZ Top og Deep Purple. Nu er de aktuelle med CDen Gibbernakker, hvor de udtrykker deres særlige forkærlighed for John Mogensens klassikere og masser af tråd.
 
Der er mørke solbriller og Flying V-guitarer på scenen, når den besættes af Den Danske Mafia, men der er uden tvivl også masser af fest og farver på bedding.  Når de mørkt klædte rockentusiaster giver den gas med "Åh hvilken herlig nat", "Ensomhedens gade nr. 9" eller "Åh, Marie", må man uvægerligt overgive sig til den særegne charme, der knytter sig til Den Danske Mafia - og så er dygtige musikere med masser af humor altid en succes, når festen for alvor skal skydes igang på Rullen.
 
Den Danske Mafia spiller fredag kl. 01.00 i Rullen - se hele programmet