Backseat

Backseat lød navnet Backseat Boys, da gruppen blev dannet i 1992. De udgav deres første album,
Wind Me Up, senere samme år, og allerede året efter var de tre musikanter med Ivan Pedersen i front nomineret til en grammy. I 1996 vandt Ivan Pedersen en grammy for årets bedste mandlige sanger.
Bandet har udviklet sig over deres syv plader gennem årene, og i dag tæller gruppen fem mand; Lars Mitch Fischermann, Søren Jacobsen, Helge Solberg, Ole Boskov og Ivan Pedersen. Deres ottende album, King of Sorrow, udkom i april i år. Det er en mere eftertænksom plade, end vi før har set, men den lettere rustne stemme i front akkompagneres fortsat af velspillende guitarer og velplacerede tangenter.
Backseat præsterer stadigvæk at kombinere rock, pop, blues og country i en fængende kobling, der er nydeligt pakket ind i bundsolide arrangementer. Når de tourer landet melder tilskuere overalt om fantastiske oplevelser. Det er derfor fuldstændigt naturligt, at Backseat også optræder på Samsø Festival.